Eksperter giver gult kort til Divisionsforeningens teknologisatsning: “Ansigtsgenkendelse er ikke et mirakelmiddel mod hooliganisme”
Divisionsforeningen og Justitsministeriet har ønske om at tæmme hooliganisme i dansk fodbold, ved at indføre ansigtsgenkendelse på alle Superliga-stadions. Flere eksperter tvivler dog på, at teknologien kan bane vejen for at sikre topfodboldkampe.
Af Bianca Victoria Skjerning og Frederikke Rejmer Glerup
Ifølge Thomas Moeslund, der er forsker i kunstig intelligens på Aalborg Universitet, er ansigtsgenkendelsesteknologien påvirket af en række fejlmarginer. På den måde kan ansigtsgenkendelse på Superliga-stadions risikere at trække kort mod uskyldige fans, mens hooliganerne ikke fanges på kameraet.
Alligevel ønsker Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen, med opbakning fra Justitsministeriet, at indføre genkendelsessystemet på alle Superliga-stadions som et led i bekæmpelsen af voldelige optøjer mellem fangrupperinger.
Indtil videre er det kun at finde på Brøndby Stadion, der har haft teknologien i spil siden 2019. Men hooliganerne kommer stadig i karambolage på Vestegnens hjemmebane. Særligt til de store københavner-derbys.
Parken A/S, der huser FC København, har søgt om tilladelse til at bruge systemet i april, men er endnu ikke blevet godkendt af Datatilsynet.
Rødt kort til præcisionen
Et genkendelsessystem laver typisk to fejl.
De kaldes falske positiver og falske negativer. Den første fejl er, at systemet reagerer på en person, der ikke har karantæne. Den anden fejl risikerer at lukke “ballademagerne” ind, forklarer Thomas Moeslund.
Det er ifølge ham op til dem, der har systemet, hvordan man vil afbalancere systemets væsentligste fejlmarginer.
“Hvis man vælger, at man under ingen omstændigheder vil have ballademagerne ind, kan systemet ende i flere falske positiver. Og omvendt, hvis man ikke vil genere lovlydige borgere, risikerer man at der slipper nogen ind, som ikke burde lukkes ind.”
Begge dele kan medføre en ubehagelig oplevelse på stadion. Thomas Moeslund forklarer dog, at der bliver lavet en manuel vurdering af hver enkelt person, der bliver genkendt i systemet.
Det samme siger Claus Thomsen om teknologiens anvendelse på stadions.
“Der er nogen, der vurderer, om det er tilstrækkeligt til at gribe ind. Hvis man vurderer, at det er det ikke, så lader man vær.”
En anden faktor, der bekymrer Thomas Moeslund er, at ansigtsgenkendelsessystemet på Brøndby Stadion er et “ikke-samarbejdende system.” Derfor er det nemmere at snyde.
“Hvis du vil ind på stadion, tager du hånden ind foran ansigtet eller råber, så systemet ikke kan genkende dig.”
Elefanthuer giver falske negativer
Thomas Moeslund påpeger, at systemet på trods af fejlmarginerne stadig kan fungere som præventiv løsning på problemet. Det kan ifølge ham medvirke til en større følelse af sikkerhed blandt kamptilskuerne.
“Der er nogen, der tænker sig mere om, når de ved, at der er kamera sat op.”
Det kan også være et vigtigt redskab i det opklaringsarbejde, som følger voldsomme episoder på stadion. Ifølge Thomas Moeslund kan billederne fra optøjerne være med til at finde, identificere og udelukke hooliganerne.
Især billederne fra episoden ved københavner-derbyet i slutningen af oktober vil være behjælpelige til at finde “ballademagerne” og putte dem i hooliganregisteret.
Der er dog ét men.
“De har masker på, og det gør det mere besværligt,” siger Thomas Moeslund.
Og netop denne udfordring ser Geoff Pearson, der er forsker i hooliganisme, som en kritisk faktor i brugen af genkendelsessystemet. Den engelske forsker påpeger også, at der er for mange måder at snyde teknologien på.
“Ansigtsgenkendelse virker ikke, når dem der forsager balladen, ifører sig elefanthuer. Det virker kun, hvis det sammensættes med magten til at fjerne og konfiskere ansigtsdækkende beklædningsgenstande.”
I følge Geoff Pearson kan ansigtsgenkendelse ikke fungere, før det er en anerkendt sikkerhedsforanstaltning blandt størstedelen af de fans, der indtager lægterne til topfodboldkampe.
“Ansigtsgenkendelse er ikke et mirakelmiddel mod hooliganisme,” siger Pearson.
Ikke et teknologisk selvmål
Meningen med ansigtsgenkendelse er heller ikke, at det skal være den endelige løsning på hooligan-problemet, forklarer direktør for Divisionsforeningen Claus Thomsen. Han anerkender, at ansigtsgenkendelsen ikke kan ses som et mirakelmiddel.
“Jeg kender ikke et system, der ikke har fejlmarginer. Skal man så lade være med at bruge systemet? Nej, det mener vi ikke.”
Ansigtsgenkendelsen skal ifølge Claus Thomsen fungere i samspil med en række andre elementer. Heriblandt forbedret overvågning, dialog med fanklubberne, og en kontinuerlig udvikling af samarbejdet med politiet, herunder den fodboldhåndbog, som blev opdateret i sommers.
“Hvis man gør det her til et landsdækkende system, forventer vi at have identifikation af flere karantæneramte personer, modsat i dag, hvor det er op til kontrollørerne at genkende personer med deres blotte øje,” siger Claus Thomsen.
“Men noget komplet middel er det ikke. Det er der ikke noget, der er.”
Ansigtsgenkendelsen er ifølge Divisionsforeningen et led i en række elementer, der stadig er i udvikling.
“Ansigtsgenkendelse bliver aldrig det primære element. Det primære element vil altid være dialog.”
Men inden ønsket kan sættes på banen, skal det godkendes af Datatilsynet, da det i følge Allan Frank er “særligt indgribende”.
“Det kræver nogle ret grundige overvejelser, inden man går ind og laver masseovervågning. Vi går ind hver eneste gang og vurderer risici ved masseovervågning,” forklarer Allan Frank fra Datatilsynet.
Hver gang Datatilsynet får en ansøgning om brugen af ansigtsgenkendelse, skal de lave en vurdering af fejlmarginerne overfor trusselsniveauet.
I Brøndby har Datatilsynet vurderet, at ansigtsgenkendelse er det bedste middel mod hooliganisme.
Men om de kommer til at lave samme vurdering på de andre Superliga-stadions, er endnu uvist, ifølge Allan Frank.
“Hvis der er noget, der bruger færre oplysninger eller er mindre indgribende end ansigtsgenkendelse, så skal man bruge det. Det er der decideret en forpligtelse til efter reglerne i GDPR,” ifølge Allan Frank.
LÆS HER, HVAD KLUBBERNE MENER OM DIVISIONSFORENINGENS ØNSKE
FC Midtjylland
FC Midtjylland har det godt med Divisionsforeningens ønske, fortæller Preben Rokkjær, der er Marketing- og Supportdirektør i klubben.
“Det er ødelæggende for dansk fodbold, at der er så meget ballade omkring dansk fodbold lige nu. Så vi bakker op om alt, hvad vi kan gøre for at sikre, at man kan komme sikkert ind og se en fodboldkamp med familien.”
I FC Midtjylland har de ikke de samme udfordringer, som der oplevelse i de københavnske storklubber, forklarer Preben Rokkjær. Alligevel er der fra klubbens side en stor villighed til at investere i det.
“Vores problemer kan ikke sammenlignes med dem, de har i FCK og Brøndby. Når der er den rigtige teknologi, så kommer vi til at tilslutte os den. Men jeg kan godt forstå, at det ikke skal være for besværligt at komme ind til en fodboldkamp.”
Ligesom Claus Thomsen lægger han vægt på, at teknologien ikke kan stå alene. For FC Midtjylland vil dialog altid være den primære vej frem. Samtidigt understreger Preben Rokkjær vigtigheden i, at teknologien kan sammenkøres med politiets hooliganregister.
AGF
Ifølge Søren Højlund Carlsen, der er Head of Content i AGF, er Superliga-klubberne i gang med at finde en fælles linje i forhold til ansigtsgenkendelsesteknologien. Det kan i fremtiden blive en realitet på AGF’s nye stadion, hvis det godkendes.
På trods af at de ikke har problemer med hooliganisme vil de gerne bidrage til en sikker fodboldoplevelse, selvom det ikke er i Aarhus, det er mest relevant, forklarer Søren.
“Umildbart er det ikke relevant for os at få teknologien. Det kan måske blive nemmere at finde dem, der for eksempel afbrænder pyro, men det har vi jo i forvejen kameraovervågning til.”
Alternativerne skyder forbi målet
Thomas Moeslund er enig med Divisionsforeningen i, at ansigtsgenkendelsen ikke alene kan kurere hooligan-problemet.
Han mener i stedet, at det ville være mere optimalt at indføre et samarbejdende system, hvor resultaterne er mere præcise. For eksempel fingeraftryksscan. Det ville dog resultere i “uendelige lange køer.”
“Det bliver noget bøvl, og jeg er ikke sikker på at almindelige fodboldfans gider at stå model til det.”
Professor ved DTU Compute Thomas Bolander, der blandt andet forsker i kunstig intelligens, foreslår en tredje form for biometrisk teknologi: “Iris-scanning er en god idé, men det kræver at alle skal hen og kigge i et kamera.”
“Så der er andre løsninger. Men de griber mere ind i folks almindelige adfærd end ansigtsgenkendelse,” forklarer han.
Thomas Bolander ser dog ansigtsgenkendelse som et fint plaster på såret.
“Du kan bruge teknologien på en stor menneskemængde. Samtidig er teknologien lettilgængelig og meget velafprøvet.”
Intet kan endnu sikre slutfløjtet mod hooliganisme
På nuværende tidspunkt er ansigtsgenkendelsen den eneste teknologiske løsning, som Divisionsforening kan indføre i kampen mod hooliganisme i Superligaen, ifølge Claus Thomsen.
Selvom den komplette løsning mangler, har Divisionsforeningen et stort ønske om at investere i det, der er muligt. De håber, at investeringen kan have en præventiv effekt og dermed begrænse den utryghedsskabende adfærd.
“Lige nu er der villighed til at investere. Det er ikke penge, der mangler. Det er de egentlige effektive løsninger,” siger Claus Thomsen.
Justitsminister Peter Hummelgaard ønsker ikke at udtale sig.